Dagplejestart
Caroline havde dagplejestart i torsdags, knap 9 måneder gammel. Egentlig skal jeg først starte på arbejde sidst i maj, men hvis vi ville have lige præcis denne dagpleje, var vi nød til at skrive hende op med start 1. marts, så det valgte vi at gøre. Vi synes dog ikke der var nogen grund til at køre hende ind allerede i marts måned, både fordi hun ikke er ældre, vi skulle holde navngivning, bryllup og så alle de helligedage der er i marts, så vi valgte at vente til april og så har vi endda stadig god tid.
Jeg havde aftalt med dagplejemoren, at Caroline skulle sove sin formiddagslur hjemme og så kunne hun komme i dagpleje og få frokost og så blive puttet til sin eftermiddagslur deroppe. Da jeg kommer op for at aflevere hende, får jeg den varmeste velkomst af dagplejemoren, hun tager imod os, som om vi altid har kendt hinanden og hun tager imod Caroline som var hun sin egen. Det gjorde mig SÅ glad at se. Caroline virkede tryg, så jeg kørte igen efter blot 10 min. Det var en meget underlig følelse at aflevere hende til en fremmet dame, men på en måde var hun alligevel ikke så fremmet enda. Vi har en del naboer vi kommer sammen med, som enten har eller har haft børn hos samme dagplejemor og de har rost hende til skyerne, hvilket selvfølgelig gjorde mig tryg og tænkte det nok skal gå. Da jeg efter et par timer hentede Caroline igen, kunne dagplejemoden fortælle at Caroline blot havde kigget en del efter mig, men havde spist fint til frokost og havde ellers bare hygget sig. Mor her, var SÅ stolt! Fredag fik hun igen en kort dag, som gik ligeså godt og mandag prøvede vi så med en hel dag. Det første Caroline gjorde, da vi kom der op, var at række armene over til dagplejemoren. Jeg var nærmest kun lige kommet ind af døren før hun sad i armene på dagplejemoren, vildt underligt og virkelig fedt på samme tid. Det er jo fuldstændig fantastisk, at hun er så glad for at være der. Da jeg hentede hende om eftermiddagen var hun i fuld gang med at lege på gulvet. Hun så mig først efter et stykke tid, hvorefter hun smilede over hele femøren og skyndte sig hen til mig. Jaaah, nu kunne jeg få lov at kramme og kysse hende, nu når jeg ikke “må/hun ikke synes hun har tid” når jeg aflevere hende 😉 . Hun sad hos mig i 5-10 min, hvorefter hun var klar til at lege igen. Altså, mere tillidsfuld pige skal man vist lede længe efter og bedre dagplejestart fås vist heller ikke. Jeg er en lykkelig mor.
Jeg er sikker på vi har taget det helt rigtige valg i forhold til dagpleje og vuggestue. Vi har fået den mest kærlige og omsorsfulde dagplejemor vi overhovet kunne ønske os, stedet er hyggeligt, landligt og ikke mindst hjemligt lige som jeg har drømt om. (Og så dufter der altid af nybagte boller:) ) Det fås vist ikke meget bedre!
Tak fordi du læste med.
