Koldhævet boller

Lækre koldhævet boller

Elsker du ligesom jeg, duften af nybagte boller og smagen af en lun sprød bolle med et tyndt lag smør. Så skal du virkelig prøve denne her opskrift på koldhævet barselsboller.

De her koldhævet boller er virkelig geniale. Det tager kun 5 min at blande dejen og så skal de i køleskab til næste dag, hvor du bare skal forme bollerne med SKE og så i ovnen i 15 min. Nemmere bliver det simpelthen ikke.

Jeg plejer altid at lave dobbelt portion når jeg bager, så er der nemlig nok til fryseren. Og det er jo altid rart at kunne byde på hjemmebag, når der kommer uventet gæster (hvilket der ret ofte gør her, SELVOM vi bor langt ude på landet;) ) De smager næsten som nybagte når de kommer fra fryseren og får en tur på brødristeren.

Til en dobbelt portion (33 boller) bruger jeg:

  • 12,5 dl koldt vand
  • 50g gær
  • 13 dl grahamsmel
  • 3 dl havregryn
  • 2 tsk salt
  • 2 dl solsikkekerner (kan undlades eller skiftes ud med noget andet)
  • 7 dl hvedemel

Om aftenen

  1. Vand og gær blandes
  2. Grahamsmel, havregryn, solsikkekerner og salt blandes i
  3. Rør hvedemelet i lidt af gangen. Det er ikke sikker alle 7 dl skal bruges. Dejen skal være til at røre i med en grydeske uden at være helt flydende.
  4. Dæk skålen med vitawrap og sæt den i køleskab

Koldhævet boller

Om morgenen

  1. Tænd ovnen på max varme varmluft
  2. Lav bollerne med to skeer
  3. Pensel med vand
  4. Sæt bollerne i ovnen og skrue ned på 225 grader
  5. 15 min efter har du de lærke sprøde barselsboller:)

Koldhævet boller

Koldhævet boller

(Hvis du laver dobbelt portion ligesom jeg, så husk lige at fordele dejen i to store skåle, inden du sætter det i køleskab. Det er ikke så fedt at komme ned om morgenen og se, at alt dejen har overtaget hele køleskabet. Og ja, det har jeg prøve et par gange efterhånden;) )

God fornøjelse og tak fordi du læste med:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *