De små øjeblikke

Nyde

Husker du at nyde?

Jeg sidder nu her fredag eftermiddag med vådt hår efter et sent bad og nyder min første kop kaffe. Emil afleverede Caroline i dagpleje i dag, hvilket gav Mathilde og mor mulighed for at sove længe. Og det var virkelig tiltrængt.
Da vi vågnede kl. 11.00, var min første tanke at “nu når jeg slet ikke alt det jeg skal idag”. Jeg sætter mig op i sengen og lægger Mathilde til mit bryst.
Mens jeg sidder og beundre Mathildes smukke øjne, som kigger op på mig, mærker jeg pludselig en indre ro. Jeg får lyst til bare at blive siddende i sengen og bare nyde. Mens Mathilde ligger og ammer, falder hun i søvn i min favn. Hun ligger der med mit bryst i munden og udstråler tryghed og den dejligste indre ro. Og hold nu op hvor det altså smitter. Alle mine tanker om hvad jeg skal nå idag, er pludselige ikke vigtige. Jeg giver mig selv lov til bare at nyde. Da Mathilde vågner går vi ned og får et dejligt langsomt bad med masser af smil og nærvær.
Efter et skønt bad, ligger Mathilde nu og putter ude i barnevognen, og jeg har lavet mig dagens første kop kaffe med dejlig cremet og skummende mælk. Det er ren selvforkælelse. Jeg prøver hver dag af fokusere på de små øjeblikke. Jeg tror mange, inkl. mig selv, har nemt ved at fokusere på de negative ting. Fokusere på de ting vi ikke når, istedet for dem vi ren faktisk når. Husker du at nyde ind imellem den booket kalender, travle hverdag med familie og børn. Jeg glemmer det selv ret ofte. Men jeg prøver hver dag, at huske mig selv på at fokusere på de små ting. 

Sundhed og velvære handler for mig, nemlig ikke kun om at træne og spise sundt. Det handler i lige så høj grad om, at give sig selv lov til at nyde de små øjeblikke. Om det så er en kop kaffe i sofaen, at læse et bog, eller hvad man nu har brug for. Selvforkælelse er også sundhed! Og for mig er det sundt, at man kan hvile og være afslappet omkring selvforkælelsen. 

Nu vil jeg hente Caroline tidlig fra dagpleje og holde weekend.
Vi har ingen planer, så tiden må vise hvad weekenden bringer 🙂

God weekend til jer og husk at nyd den og hinanden 😉

// Lykke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *