Første nat uden mor og far

Carolines første nat uden mor og far

Mon ikke I kender følelsen? Din lille guldklump skal have sin første overnatning uden mor og far. Hvornår er det rette tidspunkt for første overnatning? Hvor gammel skal hun være? Hvordan vil det komme til at gå? Kan hun falde i søvn? Vågner hun midt om natten og er dybt ulykkelig? Jeg havde mange tanker omkring Carolines første overnatning, og jeg har nok trukket den lidt, for at være sikker på, at det skulle blive en god oplevelse for hende. Selvom jeg godt ved, at det kan man aldrig vide sig sikker på. 

I efteråret blev hun passet to gange herhjemme, hvor farmor/mormor puttede hende i sin egen seng. Emil og jeg var i byen og kom hjem ved 02.00 tiden begge gange. Den ene gang gik rigtig fint, men den anden gang havde hun nærmest ikke sovet, indtil vi kom hjem kl. 02.00. Hun var dog ikke ked af det, hvilket jo er det aller vigtigste. På daværende tidspunkt har hun været omkring halvandet år gammel.

Jeg var højgravid på det tidspunkt og tankerne omkring, hvor Caroline skulle sove og hvem der skulle tage sig af hende, når jeg skulle føde, fyldte meget. Jeg havde selvfølgelig aftalt med min mor, at hun skulle komme og tage sig af Caroline. Men nu er min mor ikke typen der sidder der hjemme og er til rådighed 24:7. Og heldigvis for det da 😉 
Og hvis min mor ikke kunne komme, havde jeg selvfølgelig også en plan B,C,D osv. Hvorfor det fyldte så meget, tror jeg var fordi jeg intet kunne planlægge og så selvfølgelig fordi Caroline aldrig havde sovet uden mor og far før. Så jeg gik og ønskede, at jeg gik i fødsels en tidlig morgen. Så kunne vi lige nå at aflevere Caroline ved vores højt elskede dagplejemor og så kunne mormor eller farmor hente hende om eftermiddagen og passe hende indtil vi kom hjem med lillesøster om aftenen. Haha det var ønsketænkning. Men shit det havde været perfekt synes jeg. 😀

Jeg har altid tænkt, at første gang Caroline skulle sove uden mor og far, skulle vi have muligheden for at komme og hente hende, hvis det gik helt i hårknude. Min ønsketænkning gik dog ikke helt i opfyldelse. Vandet gik nemlig 23.30! Argh, hvor typisk altså! Jeg ringede efter min mor, som kom en halv time senere. Så endte det selvfølgelig alligevel med, at jeg skulle føde om natten. Min mor hoppede op i vores seng, hvor Caroline allerede lå i smørhullet. Jeg myssede Caroline farvel og håbede inderligt, at det ville blive en god nat. Hun anede jo intet om, at det var mormor der nu lå ved siden af hende istedet for mor og far. Vi tog på sygehuset, hvor lillesøster kom til verdenen kl. 05.00 og kl. 09.00 var vi allerede hjemme igen. Og er du sindsyg, hvor jeg glædede mig til at komme hjem til Caroline. Hun stod i døren da vi kørte ind i gårdspladsen, og hun strålede som aldrig før. Hun var så glad og så spændt på at se sin lillesøster. Og så havde hun haft den bedste nat sammen med mormor. Min mor fortalte at Caroline lige havde kigget lidt undren da hun vågnede, og så at det var mormor, der pludselig når ved siden af hende. Men hey, det var da bare for hyggeligt tænkte Caroline. 😀 Jamen altså, hvad kunne jeg mere ønske mig! 

Selvom det her egentlig var første nat uden mor og far, var hun jo stadig hjemme i vante rammer. 
Jeg har aldrig haft den helt store trang til at komme ud uden Caroline, ihvertfald ikke i længere tid, end at jeg gerne ville havde hende hjemme til natten igen. Nu er lillesøster Mathilde lige blevet 5 måneder og Caroline fyldte 2 år i Juli. Jeg kan godt mærke, at der er sket meget på de 5 måneder. Jeg vil ikke sige jeg har været en pylremor, men jeg er nu blevet lidt mindre pylret eller hvad vi nu skal kalde det, efter at været blevet mor til nr. 2. Jeg synes jeg er begyndt at tage lidt lettere på tingene og trænger måske også efterhånden til lidt Lykke-tid. Sådan er det måske bare når man får nr. 2?

I sommerferien spørger min svigermor, om ikke hun må få Caroline til overnatning. Hun skal nemlig passe Carolines fætter, som er 1/2 år yngre end Caroline. Hun synes det kunne være sjovt at have dem begge to på én gang. Jeg tænker med det samme, JO, det må du da hellere end gerne. Jeg kunne mærke, at jeg trængte til lidt luft. En sommerferie med to små krudtugler og en mand i marken. Det er altså virkelig ikke ferie! Så jeg synes det kunne være rigtig fedt, hvis farmor lige ville tage hende lidt. Jeg afleverede Caroline torsdag formiddag, hvor hun nærmest ikke havde tid til at sige farvel til sin mor. En krammer blev det heldigvis til og så skulle hun altså bare “Uj og lege” som hun siger 😀 Jeg hørte ikke noget fra farmor hele dagen og tænkte, intet nyt, må være godt nyt.

Jeg nød virkelig, at der ikke skulle stå aftensmad på borderet kl. 17.00 og der ingen sengetid var der skulle passes. (Mathilde har ikke en helt fast rytme endnu) Men idet jeg tror, at vi skal hygge os, nu hvor Caroline bliver passet, så kunne jeg godt tro om. Jeg bliver nemlig ramt af brystbetændelse. ARGH, hvor er det bare typisk. Jeg havde godt mærket, at jeg havde haft ømme bryster hele dagen, men shit det tog fart om aftenen. Så jeg brugte så hele aftenen på at sidde med den varme bruser i den ene hånd, brystpumpe i den anden og så en masse smertestillende! 

Svigermor havde inviteret os til aftensmad om fredagen, så det var jo faktisk to hele dage Caroline skulle passes. Jeg var så spændt på at komme ud og høre hvordan det var gået. Jeg kørte der ud ca 15.30, og jeg havde selvfølgelig håbet på at få en ordentlig krammer af Caroline. Men nej. Da jeg åbner døren og Caroline ser mig, siger hun straks “JEG LEGER, MOR”! Og har altså ikke tid til få en krammer af sin mor. 
Hun har haft den bedste lille ferie hos farmor og farfar. Og så har det helt sikkert været et kæmpe plus at hendes fætter også skulle sove der. Min svigermor fortalte, at de stod og snakkede og grinede i hver deres seng, da de var blevet puttet og kort tid efter var der ro. Det kan da ikke være nemmere. Caroline vågnede en enkelt gang om natten, for at få noget at drikke og så lagde hun sig ellers ned for at sove igen. Mor er stolt og SÅ glad for at det blev en god oplevelse 🙂 Så det må vi vist snart heller prøve igen. Jeg glæder mig virkelig til den dag, Mathilde gider at tage flasken. Så skal de to krudtugler helt sikkert på en lille ferie sammen. Mor ser virkelig frem til den dag. 🙂 

Caroline har måske været klar til denne overnatning længe, og måske er det hendes mor der ikke har. Måske er det bare fordi behovet ikke rigtig har været der. Jeg ved det faktisk ikke. Men det vigtigste af alt er, at Caroline havde en super god oplevelse og jeg tvivler stærkt på, at Mathilde når at blive 2 år, før hun får sin første overnatning 😉 Jeg elsker de tøser over alt på jorden, men jeg er efterhånden også blevet ret vildt med Lykke-tid.  😉 Tiden hvor jeg lader op og finder lidt ekstra energi at tage med hjem til pigerne <3

<3 Livet som mor <3

//Lykke

Hvis du har lyst, vil jeg meget gerne høre om dit barn/børns første overnatning og hvordan det gik? Skriv endelig en lille kommentar. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *