Sparetips til børnefamilier

Sparetips til børnefamilier – Det er dyrt at få børn.

De fleste ved at det er dyrt at få børn. Hvis ikke man tænker over det, så kan man hurtigt få brugt rigtig mange penge på den konto. Og nu hvor det er ved at være 6 måneder siden at jeg fødte, så betyder det, at jeg ikke længere får fuld løn fra mit arbejde, men istedet går ned på barselsdagpenge. Og det er altså ikke ret meget, når man skal have det hele til at hænge sammen. Det fik mig derfor til at tænkte på, hvordan jeg kan spare nogen penge det næste halve år. Men også hvordan man sådan generelt kan spare penge i en børnefamilie. Jeg har lavet en liste med nogen sparetips, og tænker der måske også er andre der kan bruge dem, så her kommer de:)

Sparetips til børnefamilier

  1. Lav en madplan efter hvad der er på tilbud i aviserne
  2. Lav store portioner mad og frys det ned
  3. Køb brugt tøj til ungerne. Eller køb tøjet i de billige butikker i de år, hvor børnene slider deres tøj og vokser ud af det hver 3. måned. Bla.
    Kvickly har rigtig mange fine ting.
    Her hvor jeg bor, har vi den bedste butik, med det fineste koncept. Her kan man komme med sit brugte mærketøj og enten få penge for det eller man kan bytte det til noget “nyt” i butikken. Det er virkelig smart. Ellers er appen reshopper også virkelig god til både at finde brugt tøj, men også legetøj.
  4. Hent de forskellige gratispakker når du venter dig eller lige har født. Se her hvilke gratis babypakker der værd at hente.
  5. http://www.tilbudsugen.dk/ kan man oprette sin egen “indkøbs/interresse liste” og hver søndag modtage en mail, hvori man kan se hvilke butikker der eks. har Libero bleer, ammeindlæg, oksekød m.m. på tilbud. Man kan også bare søge på en enkelt vare, hvis man kun er interesseret i det, og ikke en mail hver søndag.
  6. Køb bleer fra Rema1000 eller Netto. De er super gode og dejlige billige i forhold til rigtig mange andre. Libero er dog det eneste der kan holde tæt til natten herhjemme. Og de er bestemt værd at købe på tilbud.
  7. Sy en voksendyne om til 2 babydyner og 1 juniordyne. Målene passer perfekt til det. 
  8. Køb de større indkøb i den billige sæson. Køb fx. flyverdragten om sommeren og sandalerne om vinteren. Ellers køb det brugt.
  9. Smør madpakker når I skal på tur. Madpakker kan sagtens være både hyggelige og lækre, og så er det meget billigere 😉
  10. Alle fødselsdagsgaver og julegaver behøver ikke at være nye. Der findes masser af brugte ting, som ser helt nye ud og koster det halve
  11. Aktiviteter med børnene behøver ikke altid være til Legoland og andre dyre parker. Jeg har lavet en liste over forslag til billige/gratis aktiviteter  som du kan se her. Det handler bare om at være kreativ

Det var 11 sparetips, som jeg håber du kan bruge. Har du flere ideer til hvordan man kan spare penge i en børnefamilie, så skrive endelig en kommentar, så vi alle kan få glæde af dem 🙂 

Rigtig god dag

//Lykke

Husk du kan følge med på min instagram lykke_lykke.dk og min facebook lykke-lykke, hvor jeg dagligt lægger billeder op af diverse kreative ting og linker til det nyeste indlæg her på bloggen.

 

5 tanker om “Sparetips til børnefamilier

  1. Lise Laier siger:

    Gratis aktiviteter.
    Som mormor, farmor og bedstemor inviterer jeg hvert år mine børn, svigerbørn og børnebørn til æggekage, (jeg bor selv i Vestbirk), når der er:
    Aktivitetsdag ved Vestbirk Søerne. 3. Weekend i August hvert år.

    Over hele landet findes der:
    Åbne gårde.
    Frisenborg Gods. 17. 9. 17.

    Igen inviterer jeg børn, svigerbørn og børnebørn til Skovens Dag, som foregår over hele landet forår og efterår. Dejlige dage med sjove oplevelser.

    Jeg bruger også at invitere mine børn, svigerbørn og børnebørn til:
    Skovens Dag, som er

  2. Lise Laier siger:

    Så er der lige en ny gratis aktivitet. Øko Høstmarked på en økolarisk gård. Det er d. 2. og 3. september. Der vil være gårde at finde over hele landet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *