Det her må du altså ikke gå glip af!

Hvad skal du lave i weekenden?

Hvis du ikke helt ved hvad du skal bruge din weekend på, så er jeg sikker på du er meget klogere på hvad du skal, når du har læst dette indlæg.

Det er efterår, det er snart halloween og det betyder selvfølgelig at man skal skære græskar. Det er så hyggeligt at kreere sit eget græskar. Men vent, du skal ikke bare købe dit græskar nede i Brugsen og sidde der hjemme og skære det. Der er nemlig noget der er meget hyggeligere. Du skal selvfølgelig tage hele din dejlige familie under armen og besøge den årlige Græskarfest hos Lasse Landmand, som holder til ved Stenderup.

Græskarfesten er en alletiders forberedelse til halloween og så er den for hele familien. Her kan du nemlig meget mere end “bare” at skære græskar. Du har mulighed for selv at gå i marken og udvælge dit helt eget græskar og når du har fundet det helt rigtige, så er der et stort udvalg af skabeloner som inspiration til, hvordan du får det flotteste græskar. Derefter kan du købe lidt forfriskende i cafeen, som du selvfølgelig også kan nyde imens du skære dit græskar.

Når du er færdig med at skære græskar kan du gå på opdagelse på gården. Der er nemlig både køer og grise på marken, som du kan hilse på. Du kan få en træktur på den lille pony, komme op og sidde i den store traktor og selvfølgelig lege i halmen. Derudover er der også masser af boder, hvor du kan købe lækre friske lokaldyrket råvare. Der er både økologiske og ikke økologiske råvare. Så der er helt sikkert noget for enhver. 

Lasse Landmand stiller en masse skeer og knive til rådighed, som du kan låne når du skal skære dit græskar. Men vil du være helt sikker på der er noget ledigt, så vil jeg anbefale at tage dit eget udstyr med. Du kan se flere detaljer om græskarfesten på Lasse Landmands facebook-side “Lasse Landmand”

Græskarfest
Græskarfest hos Lasse Landmand
Græskarfest
Græskarfest 🙂

Til græskarfesten vil du også kunne finde boden “Lykke-Lykke”, hvor jeg vil stå og vise nogle af alle mine kreative halloween ting frem som inspiration. Så mangler du inspiration til halloweenfesten eller blot til lidt sjove kreative ideer, du kan lave sammen med børnene, så kom forbi min bod og ta´et kig. Hos Lykke-Lykke er der også præmier på højkant til både børn og voksne.

Jeg håber vi ses til græskarfesten på lørdag den. 14. oktober. kl. 09.00-15.00, Dallerupvej 21, 8781 Stenderup

Mangler du andre ideer til hvad du kan bruge din efterårsferie på? Så læs lige det her indlæg og du kommer med sikkerhed, ikke til at kede dig i din efterårsferie;)

//Lykke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *