Stop med skræmmende advarsler til gravide!

Vi kommer allesammen til det

Har du en gravid veninde, søster eller kollega eller kender du én som har været gravid. Så har du formentlig også kommet med en lille skræmme historie. Som gravid skal man nemlig lægge øre til rigtig mange skræmme historier. Og vi gør det allesammen. “Husk nu at nyd din nattesøvn, når baby kommer er det nemlig slut”, “Tag ud og spise, det er der ikke tid og overskud til når baby kommer”, “husk og smør din mave med olie, ellers får du strækmærker”. “Nyd roen og at du kan gøre som du har lyst til. Det er nemlig slut når baby kommer” Det var bare nogen af de ting jeg skulle lægge øre til da jeg var gravid. Der er selvfølgelig også noget rigtig i, at man ikke kan forvente den samme nattesøvn som før man får børn og man har selvfølgelig heller ikke samme frihed. MEN, når man er gravid og flyver på en lyserød sky af lykke og bare glæder sig så vanvittig meget til at blive mor. Så er det da meget sjovere at høre om alle de gode historier.
Jeg gik personligt i flere år med drømmen om at blive mor og da drømmen endelig gik i opfyldelse og jeg blev gravid, havde jeg kun brug for gode historier. Jeg ønskede mig så inderligt det her barn, og tanken om barnegråd, søvnløse nætter, var noget af det jeg glædede mig allermest til. Det betød nemlig at min drøm var gået i opfyldelse. At jeg var blevet mor. Så jeg havde slet ikke behov for at høre alt det negative, selvom jeg er helt med på, at folk ikke siger alle disse ting for at skræmme. Det bliver helt sikkert sagt i en kærlig mening, men man må huske at det ikke altid er sådan det modtages. Kommende mødre skal selv have lov til at erfare livet som mor. De skal have lov til at fantasere om det nye liv som familie, som mor og far, hvor det hele bliver så fantastisk når baby kommer. Fordi det ER fantastisk OGSÅ selvom man skal op mange gange om natten. Den kærlighed der strømmer til én når man bliver mor er så ubeskrivelig. Aldrig har jeg mærket dybere og mere intens kærlighed end til mine børn. Og uden tvivl, så er der selvfølgelig også hårde perioder med små børn, men der er ingen grund til at skal forholde sig til disse perioder, før man står i dem. Jeg tror på at hvis man fokusere på de positive ting og ikke mindst fokusere på at finde de små lykkeglimt i hverdagen, når det hele er lidt ekstra hårdt, så vil man hurtig blive bekræftet i hvorfor det var man gerne ville have børn. 

Så, er du gravid og er du en af dem der også har fået er par “kloge ord” med på vejen, om hvor hårdt det er at få børn. Og at der er 0 frihed de næste 18 år, så fortvivl ej. For det første er der ingens situationer der er ens og for det andet, så er forældreskabet hvad man gør det til. Personligt så giver mit liv først mening efter jeg har fået børn. Min største drøm er gået i opfyldelse og jeg elsker den i højere eller mindre grad hver eneste dag. Så alle kommentarerne om hvor meget jeg skulle nyde livet inden jeg fik børn, virkede meget stødende for mig. 

Mit bedste råd til alle jer kommende mødre er at give jer selv lov til at drømme om den perfekte lille familie og nyde hver eneste dag både under graviditet og når jeres guldklump er kommet til verdenen. Der er ikke noget bedre end at gå og gøre børneværelset klar, vaske baby tøj og finde alt det rigtige udstyr. Og når baby er kommet til verdenen kan tiden gå i stå, når man sidder og ammer sit nyfødte barn, mærker dets hjertebanken og dufter til den blødeste babyhud. 
Og endnu et godt råd er at man først er rigtig voksen når man er stor nok til at spørge efter hjælp. Der er ingen mennesker der kan klare alt og alle mennesker har dage hvor tingene er lidt hårdere end normalt. Og så er det vigtigste at man kan spørge efter hjælp. Når man spørger om hjælp, udviser man sårbarhed og når man er stærkt nok til vise sårbarhed, så viser det i bund og grund styrke. 

Morlivet er fantastisk med alle dets udfordringer<3

//Lykke

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om, hvad jeg har været glad for at have klar inden fødslen. Du kan læse det som inspiration og måske er der noget du har overset eller slet ikke tænkt på;) Se indlægget her

Jeg har også skrevet et indlæg om hvor meget tøj jeg brugte i str. 50/56 til nr. 2 barn. Jeg kunne nemlig ikke huske det fra første barn, selvom der vel og mærket kun er 20 måneder imellem mine piger. Du kan se indlægget her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *