Dadelkugler til kaffen

Lidt nemt og hurtigt til kaffen

Det er snart kaffetid og jeg trænger til noget sødt til min kaffe. Jeg åbner køleskabet og ser jeg har en hel bøtte friske dadler, som trænger til at blive brugt. Det er efterhånden længe siden jeg har fået dadelkugler, så jeg beslutter mig for at lave sådan en omgang. 

Opskriften kom til at se sådan her ud og jeg fik ca 20-25 stykker:

  • 150 g friske dadler med sten
  • 20 mandler
  • 2 tsk chiafrø
  • 2 tsk havregryn
  • 2 spsk bage kakaopulver
  • 2 spsk kokosmel
  • 1 spsk kokosolie i fast form

Sådan gør du

  • Pil stenene ud af alle dadlerne
  • Kom alle ingredienser, undtagen dadler, i en blender og blend det til en fin masse
  • Kom tilsidst dadlerne i og blend det igen til en blød masse
  • Form kugler i mundrette bidder og tril dem i kokosmel
  • De kan nydes med det samme, men de bliver endnu bedre hvis de lige får lov til at stå på køl i en times tid

dadelkugler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *