Få inspiration til børneværelset

Børneværelse

Et pigeværelse med masser af DIY

Mangler du ideer til børneværelset, så kan du måske finde lidt inspiration her. 😉 

Her bor Caroline på halvandet år. Børneværelset er på 1. sal og størtedelen af hendes legetøj er derfor i stue og køkken i stueetagen, hvor vi primært opholder os, men hun elsker når vi sammen går op på værelset og leger. Og hver gang finder hun nye ting på værelset, som skal med ned i stuen og leges med. Mor her, tager så nogen af de ting nede fra stuen, som der ikke bliver leget så meget med, og sætter op på værelset. På den måde bliver der byttet lidt rundt på legetøjet og jeg tænker det er en god måde at få legetøjet til at blive ved med at være nyt og spændende på.  

Børneværelse

Børneværelse

 

Børneværelse

Vi startede ligeså stille med at indrette børneværelset under min graviditet med Caroline. Vi vidste ikke kønnet under graviditeten, så vi valgte at male en væg mintgrøn, da vi synes det godt kunne bruges til begge køn. Derudover er dette værelse det eneste vi har til børneværelse, så det skal på et tidspunkt bruges til deleværelse, hvilket allerede er om et par måneder. Dog er det en lille pige mere vi venter os, så det giver ikke de store udfordringer i forhold til indretning. Men mon ikke der nok skal komme andre udfordringer i forhold til deleværelse og samsovning? Det er jeg i hvert fald meget spændt på og gode erfarringer tages imod med kyshånd.

 

Børneværelse

Vores primær pusleplads har vi på badeværelset i stueetagen, men jeg synes det er rart også at have et ordentlig sted at pusle baby om natten, hvor vi ikke er nødsaget til at gå nedenunder. Puslebordet er fra IKEA og puslepude, de tre kurve og uroen er hjemmelavet. 

Jeg har hængt en lyskæde op i vinduet, som giver et perfekt svagt lys om natten, så man ikke vågner for meget:)

Børneværelse

Gyngestolen købte jeg egentlig fordi den skulle bruges til ammestol. Jeg kan dog på ingen måder anbefale denne stol som ammestol. Jeg fandt hurtigt ud af at når man sidder kl. 03.00 om natten og skal amme, så har man virkelig brug for at kunne hvile sit hoved og nakke. Så denne gang har jeg fået fat i en anden stol med høj ryg, som kun kan komme til at fungere bedre end gyngestolen. Tæppet der ligger under gyngestolen har jeg selv hæklet. Det var mit første projekt i spagettigarn.

 

Børneværelse

Børneværelse

Hyggekrogen er lavet af en foldemadras og en masse hjemmesyet puder og en stofslange.

 

Børneværelse

 

Børneværelse

Svanetrofæet og vimplen har jeg selv syet. 🙂

Børneværelse

Det var så lidt billeder af Carolines værelse. Der er stadig masser af ting, som jeg gerne vil have lavet til værelset. Jeg har bla. en ide om at få lavet en højdemåler, der skal noget mere på væggene og så skal jeg have syet nye gardiner til vinduerne. De gardiner der er der nu, er nogen gamle gardiner, som er syet til nogen andre vinduer med en anden størrelse, så de passer ikke ordentlig. Derudover skal jeg have fundet på noget, som kan mørkelægge rummet bedre til sommer. Det øverste runde vindue er en større udfordring for mig. Aftensolen står nemlig lige ind af det vindue når det er puttetid. Så sidder du inde med et godt forslag, så sig ENDELIG til:D

Er der nogen ting du gerne vil vide hvor er fra eller har du andre spørgsmål, så er du mere end velkommen til at skrive en kommentar;)

//Lykke 🙂

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *