Om 1 måned sker det!

Med frygt for, at det kommer til at lyde som om jeg har krise

Med frygt for, at det kommer til at lyde, som om jeg har krise over det, så har jeg det nu lidt underligt ved tanken om, at jeg om præcis 1 måned fylder 30 år. Jeg kan inderigt ikke helt beskrive hvorfor jeg synes det lyder så vildt. Men om én måned siger jeg farvel til de glade 20’ere, og springer ind i de voksnes rækker. For når man fylder 30, så er man sådan rigtig voksen, er man ikke? I hvertfald på papiret… for hvornår er man egentlig voksen? Det har jeg vel i princippet været længe… Jeg er mor til 2 børn, jeg bor på en gård, jeg er gift, har hund, bil, uddannelse og fast job. Puha det er sgu voksent! Nå, men kan vi så ikke blive enige om, at det skide tal er ligegyldigt, og vi alle er unge så længe vi føler os unge 🙂 Jeg føler mig i hvert fald ung, frisk og frejdig og selvom jeg slet ikke er klar til at fylde 30 år, så skal det naturligvis fejres. Caroline fylder 2 år, 6 dage efter min fødselsdag, så vi har besluttet at holde stor tøsefest, hvor vi fejre 30 års fødselsdag, 2 års fødselsdag og Mathildes navngivning. Det er da en god start på 30’erne 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *