Hæklet gulvtæppe

Tæppe i zpagettigarn

Super fint rundt tæppe i zpagettigarn

Da jeg lige havde født Caroline, havde jeg længe haft lyst til at prøve at lave noget i zpagettigarn. Jeg søgte en masse inspiration på nettet og faldt over Yarnfreaks blog, hvor der var en rigtig fin opskrift på et rundt tæppe i zpagettigarn. 
Jeg besluttede mig for at prøve kræfter med tæppet. Jeg synes det er så hyggeligt at indrette pigernes værelse og jeg elsker især at indrette med hjemmelavet kreative ting, som ikke alle andre har.
Jeg tog op i Yarnfreaks butik i Århus og købte zpagettigarn og hæklenål, tog hjem og gik i gang med det samme. 🙂 Til start fulgte jeg deres opskrift til punkt og prikke, men jeg synes dog ikke jeg kunne få tæppet til at ligge helt glat og pænt på gulvet. Så jeg trævlede det hele op igen og måtte starte på ny, hvilket jeg altså normalt ikke er meget for. Men det her gik altså bare slet ikke. Jeg fik startet igen og istedet for at lave udtagninger samme sted hver gang, som der står i opskriften, så lavede jeg dem mere tilfældigt og så lagde jeg tæppet på gulvet efter hver omgang så jeg kunne se om det begyndte at vulke. På den måde kunne jeg få tæppet til at ligge pænt på gulvet og jeg synes heller ikke man lægger ligeså meget mærke til udtagningerne. Så jeg vil sige prøv dig frem. Måske opskriften lykkedes bedre for dig. Jeg er i hvert fald blevet ret godt tilfreds med resultatet.

Det tog mig ikke mange aftner at få tæppet færdigt og se lige hvor det pynter på pigernes værelse. 🙂

Hæklet gulvtæppe i spagettigarn

Pigerne har dog ikke dette værelse på billedet mere og tæppet er nu istedet rykket ned i stuen, hvor pigernes tipi står. Jeg synes simpelthen det passer perfekt i tipien, hvor pigerne har deres helt egen lille hule, med min hjemmesyet slange og hjemmetsyet puder. De elsker denne hule og den er altså bare alt for hyggeligt. Opskriften på slangen kan du finde her, hvis du også vil prøve kræfter med sådan en.

Hvis du har lyst kan du også se mange flere billeder af pigernes værelse før de altså fik nyt lige her🙂 Mon jeg skal tage billeder af deres nye værelse. Er der mon stemning for det?

Tæppe i zpagettigarn

Her er i hvert fald et par billeder af tæppet i pigernes tipi som står i stuen. De elsker at gemme sig der inde og ofte når der helt stille og jeg ikke kan finde dem, så sidder de og hygger sig lige der. <3

Tæppe i zpagettigarn

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *