Babymad 6-8 måneder inkl. opskrifter

Babymad

Babymad 6-8 måneder inkl. opskrifter

Mangler du inspiration til hvordan du kan variere din babys første skemad, så har jeg her lavet en lille oversigt over hvordan Mathildes måltider ofte ser ud. Derudover har jeg også lagt lidt opskrifter ved, som du kan bruge som inspiration. 

Sådan kan en dag se ud for Mathilde i måltider:

Morgenmad: Havregrød med frugmos

Opskrift på havregrød:

  • Hæld 1 dl havregryn og 2 dl vand i en skål og giv den 3 min i microovnen ved fuld effekt. Bland imens 100 ml modermælkserstatning. Når havregrøden er færdig tilfører du det færdigblandet modermælkserstatning til grøden har den ønskede konsistens. Derudover tilfører jeg også 1-2 frossen frugtterninger for at gøre grøden lidt sød samt at køle grøden hurtigere ned. (Opskriften på to forskellige slags frugtmos kommer nedenunder).

Opskrift på Blommemos:

  • 500 g blommer
  • 1 æble
  • 2 spsk havregryn
  • 1tsk rapsolie
  • ca 3 dl vand
  • 1 banan

Sådan gør du:

  • Udsten blommerne, skral æblet og fjern kernehuset
  • Kom blommer og æble i en gryde sammen med havregryn, olie og tilsæt vand og sæt det til at koge 
  • Når det er kogt mørt tilsættes bananen og det hele blendes med en stavblender
  • Frys frugtmosen ned i isterningebakker og du har nu hjemmelavet frugtmos i fryseren lige til at putte i havregrøden. Frugtmosen er også super god som mellemmåltid
Babymad
Havregrød med blommemos

Opskrift på pæremos:

  • 3 modne pære
  • 1 buket brocoli
  • 1 spsk havregryn
  • 1 mango
  • 1 tsk rapsolie
  • ca 2 dl vand
  • 1 banan

Sådan gør du:

  • Skræl pærerne og fjern kernehuset
  • Kom pære, brocoli, havregryn, mango, rapsolie og vand i en gryde og sæt det til at koge
  • Når det er kogt mørt, tilsættes bananen og det hele blendes med en stavblender
  • Frys frugtmosen ned i isterningebakker og du har nu hjemmelavet frugtmos i fryseren lige til at putte i havregrøden. Denne frugtmosen er også super god som mellemmåltid
Babymad
Pæremos

Middagsmad: Semper pulvergrød eller hjemmelavet mos

Jeg har brugt Sempers pulvergrød rigtig meget faktisk. De har mange forskellige slags og Mathilde spiser dem med stor velbehag. På et tidspunkt ville hun slet ikke spise noget at mit hjemmelavet grød, så vi holdte en pause, hvor hun i stedet kun fik Semper og nu spiser hun min hjemmelavet grød med stor tilfredsstillelse igen. Jeg tror alle babyer skal igennem sådan en periode så fortvivl ej, hvis du står i sådan periode lige nu, hvor din baby kun vil spise én ting.

Du kan læse mere om børn og kræsenhed her.

Hvis jeg selv laver mos til Mathilde kan det fx være en af disse:

Opskrift på kartoffel-ærte mos:

  • 4 kartofler 
  • En klat smør
  • ca 60 ml. færdig modermælkserstatning
  • Ærtemos fra fryseren (Det er bare frosne ærter, hældt over med kogene vand og så blendet)

Sådan gør du:

  • Skræl kartoflerne og kog dem godt møre
  • Hæld vandet fra
  • Tilsæt smør, modermælkserstatning og et par “isterninger” ærtemos fra fryseren og din kartoffelmos har den perfekte temperatur med det samme – lige til at servere.
Babymad
Kartoffel-ærtemos

Opskrift på kartoffelmos med gulerod, broccoli og sødkartoffel

  • 300 g kartoffel
  • 90 g sødkartoffel
  • 130 g gulerod
  • 50 g broccoli
  • en klat smør
  • Færdig modermælkserstatning

Sådan gør du:

  • Skræl kartofler og gulerødder og kog dem sammen med broccoli til de er møre
  • Hæld vandet fra
  • Mos kartoflerne med en gaffel og blend broccoli og gulerod
  • Bland det sammen og tilsæt en klat smør
  • Tilsæt færdig modermælkserstatning til det har den ønskede konsistens

 

Aftensmad: Semper pulvergrød eller hjemmelavet mos

Babymad
Semper babymad

Til aftensmad går det ofte lidt stærkt. Vi er alle trætte og sultne og maden skal gerne stå hurtigt på borderet. Her kommer Sempers pulvergrød virkelig til sin ret. Og vide at, selvom man giver sit barn færdig mad, så er det mad der er skabt på barnets præmisser for ernæring, nydelse og smagsoplevelse. Det har jeg det rigtig godt med.

Det færdige Semper mad har jeg altid i tasken når vi er ude. De er virkelig gode og helt uundværlige hvis du spørger mig. De kan spises kolde, barnet kan spise direkte af tuben og så er der skruelåg på, hvilket er ret smart, hvis ikke barnet kan spise det hele. Så er de nemme at gemme til senere. Du kan læse mere om Semper her

Opskrift på hokkaidogrød

  • 1/2 hokkaido
  • 4 kartofler
  • 1 gulerod
  • 1/2 tsk karry
  • 1 tsk smør
  • ca 1 dl færdigblandet modermælkserstatning

Sådan gør du:

  • Skræl rodfrugterne og kog dem møre
  • Hæld vandet fra
  • Tilsæt karry, smør og mos det
  • Tilsæt modermælkserstatningen lidt af gangen til du har den ønskede konsistens 

Når baby bliver 6 måneder skal der tilføres kød i deres måltider. Jeg synes selv det har været lidt svært at finde på ideer til hvordan jeg kunne tilføre kød i maden, men her kommer nogen af de måder jeg fandt frem til.

Når du laver kødsovs eller lasagne til resten af familien, kan du med fordel tage en portion og blende. Put det i isterningebakker eller små bøtter og kom det i fryseren. Så har du altid lidt nemt kød at tilføre til fx kartoffelmosen. Hvis du fryser det ned i små bøtter kan du med fordel tage op til et par dage af gangen. 

Babymad
Kødsovs klar til fryseren

Fisk lavet i ovnen er også rigtig godt at tilføre grøden. Det er nemlig meget lind og nemt at findele. 

Det lyder måske lidt mærkeligt, men bløde marineret sild, most med en gaffel har også været et stort hit hos Mathilde. Så det er altså bare med at prøve sig frem og ikke mindst prøve igen og igen. 

Næsten alt kød kan bruges. Men kogt eller ovnbagt kød fungere bedst, da man derved undgår en hård stegeskorpe. Blend kødet og tilsæt det babys daglige grød. Jeg plejer at lave store portioner, så der altid er et par portioner til fryseren. For mig er det i hvert fald ikke nemt at nå at lave frisk kød og mos til hver eneste måltid og derfor er det guld værd at man hurtig kan tø en portion op fra fryseren. 

Jeg håber du kunne bruge indlægget som inspiration:)

Rigtig god dag og god fornøjelse med maden.

Fik du mon læst indlægget om babymad 4-6 måneder?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *