Fyldte peberfrugter i græskar forklædning 🙂
Det er halloweentid og jeg har derfor leget med fyldte peberfrugter til aftensmad. De er er nemme og lave og de er det hele værd når man hører børnenes begejstring 😀
Det skal du bruge:
- 4 store peberfrugter
- 1 hakket løg
- 1 tsk karry
- 1/2 spidskommen
- 500 g oksekød
- 1 pose ris (125g)
- 1 dåse hakket tomater
- 1 dl vand med grønsagsbouillon
- 1/2 revet squash
- mozarella
- salt og peber
Sådan gør du:
- Kog risene som anvist på pakken
- Kom lidt olie i en gryde og svits løg sammen med karry og spidskommen
- Hæld løgene i en skål og sæt til side
- Brun nu kødet i gryden
- Når kødet er gennemstegt, tilsættes hakket tomater, vand med bouillon, revet squash og smages til med salt og peber
- Lad retten simre mens du klargør peberfrugterne
- Skær toppen af peberfrugterne og skær ansigt i dem
- Hæld risene i kødsovsen og fyld peberfrugterne
- Skær mozararellaen i skiver og læg en skive ovenpå hver peberfrugt
- Put låget på og sæt peberfrugterne i ovnen ved 180 grader varmluft i ca 20 min
Velbekomme 🙂
Følg endelig med på min instagram Lykke_Lykke.dk og min facebookside Lykke-Lykke hvor jeg dagligt deler ud af mine kreative ting 🙂 Jeg håber du er blevet inspireret og har lyst til at prøve min ting af.