Sunde muffins til madpakken og morgenmad

Muffins til madpakken

Sunde muffins til madpakken. 

Muffins kan bruges til så mange lejligheder og dem her er ikke en undtagelse. De er nemlig uden sukker og vil fungere rigtig godt, som en del af morgenmaden. De vil også fungere rigtig godt til de helt små børn, som er begyndt på fast føde. Her skal du selvfølgelig bare undlade de hakkede mandler.

Der bliver 15 muffins af denne opskrift, så put dem i fryseren og læg en i madpakken en gang i mellem. 

Det skal du bruge:

  • 200 g gulerod
  • 150 g havregryn
  • 4 æg
  • 2 tsk kanel
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 moden banan
  • 1 dl mælk (jeg brugte soyamælk)
  • 1 spsk kokosmel 
  • 1 håndfuld hakket mandler
  • 2 bløde dadler

 

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 200 grader
  2. Riv gulerødderne
  3. Blend havregryn i en minihakker og held det bagefter over i en skål
  4. Blend de to dadler
  5. Bland alle ingredienserne i skålen og pisk det hele godt med en håndmixer 
  6. Fyld dejen i 15 muffinsforme
  7. Bag dem i ovnen i ca. 20 min 
  8. Lad dem køle helt af

Du har nu 15 sunde muffins til madpakken eller du kan spise dem som morgenmad eller en lille lækker snack til eftermiddagskaffen. 

Mangler du flere gode ideer til en sundere snack, så skal du altså prøve at lave de her müslibarer, som også er vildt gode at have med på madpakken. Jeg elsker at have noget hjemmebag med på madpakken, det er der altså bare et eller andet hyggeligt over. 

Muffins til madpakken

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *