Fisketur med familien

Aktivitet for hele familen

Aktivitet for hele familien

Mangler du en ide til hvad du kan lave sammen med børnene i weekenderne eller ferier, så har jeg en rigtig god ide;) Nemlig FISKETUR! Som nævnt i tidligere indlæg, skulle vi på fisketur, med hele min familie i lørdags. Min mor havde nemlig arrangeret, at vi skulle til put&take søerne i Vestbirk, hvor vi alle skulle fiske. 

Som I måske kan huske, så stod det altså ned i stænger i lørdags, men det var da ingen hindring for, at vi skulle få en god fisketur. På med regntøj og gummistøvler og så afsted! 

Aktivitet for hele familien
Caroline er total klar til sin første fisketur, trods regn og blæst 🙂

Da vi ankom til put&take søerne, fik vi alle udleveret fiskestænger (60kr for børn og 100kr for voksne.) Så har man betalt for fiskeri i 2 timer og fangst af 2 fisk. Vi startede i “børnebassinet” hvor man er ret sikker på at få bid på krogen. Børnene skulle jo nødig tage hjem uden fisk.;) Min søster havde købt en præmie til den, der fangede den største fisk, så nu gik der jo pludselig sport i det.

Da alle børnene havde fanget 2 fisk hver, var det frokosttid og vi spiste vores medbragte madpakker. Der var de fineste hytter, hvor man kunne sidde i læ for regnen, og nyde sin mad. Min mor er altid god til at gøre det hyggeligt, når vi skal spise i det fri. Hun har fx altid en dug med til bordet. Det gør det altså bare så meget hyggeligere at spise sin medbragte madpakke, når der er tænkt på de små detaljer. 

De fine hytter, hvor vi spiste vores frokost
Aktivitet for hele familien
Dagens medbragte madpakke
Caroline fanger fisk med farmand
Aktivitet for hele familen
Caroline der har fanget sin første fisk med hjælp fra farmand <3
Caroline fanger fisk med onkel. Dybt koncentreret og en anelse træt 😉
Aktivitet for hele familien
Så var der bid 😀

Vi havde en super hyggelig dag og jeg kan varmt anbefale at tage på fisketur. Det er en god aktivitet for hele familien (også i regnvejr 😉 ) Og så er det til at komme til for penge.
Som man kan se på billederne, havde vi nærmest det hele for os selv. Når solen skinner, plejer der at være fyldt med mennesker rundt om søen. Og så kan man nemt få en hel dag til at gå derude. 

Og nåh ja, så blev vinderen af vores lille konkurrence om hvem der fangede den største fisk, Caroline. Godt fisket min pige! 😀

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *