Mor til 2, og så endda indenfor 2 år!

Glædelig mors dag

Ja, jeg ved godt det var i søndags det var mors dag! Og egentlig var det også meningen, at indlægget skulle være udgivet i søndags. Men med to små krudtugler, der vel og mærket sover godt, men til gengæld sover på skift dagen lang, ja, så er det ikke altid, at det man har planlagt bliver en realitet. Nå men anyway, så fejre vi egentlig heller ikke rigtig mors dag herhjemme med gaver, blomster osv. Men dagen får mig alligevel til at tænke over, hvor heldig jeg er, at være nogens mor. Engang troede jeg ikke jeg nogensinde ville blive nogens mor. Nu er jeg mor til to og det er den største gave jeg nogensinde har fået. Jeg føler så dyb taknemmelighed over, at få lov til at være mor for de to guldklumper. MINE guldklumper! At få lov til at følge deres udvikling både psykisk og fysisk. Det er mere end livsbekræftende. At få lov at mærke den ubetinget kærlighed, som alle mødre snakker om. For inden man får børn, aner man ikke hvad den ubetinget kærlighed til sine børn vil sige. Der er ikke noget der kommer i nærheden af den kærlighed man har til sine børn. Jeg har i hvert fald ikke oplevet det. At være mor er det bedste, men bestemt også det hårdeste jeg nok nogenside kommer til at opleve. For er der nogen der kan trykke på alle ydrepunkter af dit følelsesregister, ja, så må det være dine børn. Men jeg elsker det! At få børn, må være meningen med livet. I hvert fald mit liv. 

Mors dag kan fejres på mange måder og jeg vil fejre, at jeg er MOR! Den fornemmeste titel, som hver dag giver mig hjertebanken af både den skræmmende og af den allerbedste slags.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.