Tusindben – Pølsehorn

tusindben pølsehorn

Det fineste tusindben pølsehorn

Jeg elsker når man kan lave lidt sjov med maden, uden det kræver det helt store. Det her tusindben kræver ikke spor ekstra, end når man laver normale pølsehorn. Tilgengæld er det bare 1000 gange mere festligt. Det er oplagt at servere til fx børnefødselsdagen og det vil med sikkerhed imponere de fleste. 

Opskrift:

Det skal du bruge:

  • 5 dl vand
  • 50 g gær
  • 2 dl olie
  • 250 g frisk spinat
  • 1 tsk salt
  • 2 æg
  • 300 g grahamsmel
  • 100 g havregryn
  • ca 700 g hvedemel (det kommer lidt an på hvor meget vand, man får slynget ud af spinaten)
  • Pølsehorspølser

 

Sådan gør du:

  1. Opløs gæren i 4 dl lunkent vand
  2. Tilsæt olie
  3. Vask spinaten, slyng den fri for vand og blend den med 1 dl vand
  4. Kom spinat, salt og æg ned til gæren
  5. Tilsæt grahamsmel og havregryn
  6. Kom tilsidst hvedemelen i og ælt dejen på røremaskine. Måske du skal tilsætte lidt ekstra mel. Dejen skal være en lille smule klistret, men ikke mere end du stadig kan arbejde med den i hånden
  7. Lad dejen hæve tildækket i min 30 min, gerne længere
  8. Ta´ en klat dej og rul den rundt om en pølse, så man stadig kan se begge ender af pølsen
  9. Læg pølsehornene på en bageplade med bagepapir i samme mønster som på billedet
  10. Lad pølsehornene efterhæve i min. 15 min og pensel dem med æg
  11. Bages i ovnen 200 grader varmluft i ca. 20 min
  12. Pynt tusindbenet når den er afkølet

Jeg har brugt sukkerøjne fra bagebixsen.dk (ikke reklame)

tusindben pølsehorn
Tusindben pølsehorn er klar til at komme i ovnen

tusindben pølsehorn

tusindben pølsehorn

tusindben pølsehorn

Se her andre ideer til børnefødselsdagen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *