Smid bleen

Smid bleen – Men hvornår er barnet egentlig klar?

Beklager hvis det bliver lidt for detaljeret. Men vi har i en længere periode været lidt i vildrede med det der projekt smid bleen. Caroline har gerne villet sidde på potten i dagplejen det seneste halve år, hvilket hun selvfølgelig har fået lov til, men der har bare aldrig været gevinst. Hun har dog én enkelt gang tisset på potten, men det resulterede i, at hun blev vildt bange og begyndte at græde. Og det var så første og sidste gang der var gevinst.

Hun er nu 2 år og 8 måneder og er begyndt at sige “nu tisser jeg i bleen” og når hun skal lave nr. 2 siger hun “jeg har ondt i maven” og lige bagefter siger hun “jeg laver pøller i bleen, mor”. Vi tænker derfor, at hun har fuldt ud styr på det.

Min dagplejemor og jeg besluttede os for at tage bleen af hende om eftermiddagen og så indtil aften, så hun kunne vende sig til ikke at have ble på. Men det fik hende ikke til at tisse på potten en eneste gang. Enten tissede hun i bukserne og blev virkelig ked af det hver gang og gik nærmest helt i baglås ellers holdte hun sig bare til hun skulle i seng og fik ble på. Hun sagde hele tiden af hun ikke ville tisse på toilettet. 

Min dagplejemor og jeg besluttede os så for fredag i sidste uge, at mandag tager vi bleen helt af fra morgen til aften og så kun ble på om natten, dvs heller ingen ble på til middagsluren. Det blev weekend og jeg havde en underlig mavefornemmelse. Jeg kunne slet ikke finde ud af om hun nu også var klar. Hvordan kunne jeg være sikker på at hun var helt klar? Jeg ville jo nødig gøre noget forkert. Og jeg vil være så ked af hvis jeg har presset hende for hårdt og det måske senere vil resultere i, at hun holder sig alt for længe af gangen og kommer til at døje med ondt i maven. Det vil være forfærdeligt hvis det er min skyld. Og hun havde jo ikke tisset en eneste gang på toilettet, så jeg synes det var lidt voldsomt at tage bleen helt af. Jeg snakkede med flere af mine veninder, som alle uafhængigt af hinanden sagde, at de synes jeg skulle vente. De mente ikke hun var klar, så hellere vente til sommer, hvor vi er fri for flyverdragt osv. De bekræftede mig i min usikkerhed og jeg besluttede mig for, at vi ville vente til sommer. Så blev det mandag morgen og jeg spøger Caroline om hun ville have ble på. Til min store overraskelse siger hun nej, hun vil gerne have underbukser på. Jeg er total forvirret oveni hovedet. Jeg havde jo besluttet mig for at vi skulle droppe underbukserne i en periode og vente. Men hun får underbukserne på og afsted i dagpleje. Jeg snakker med dagplejemoren om, at jeg egentlig have besluttet mig for at vente til sommer, men min dagplejemor er ikke helt enig. Vi snakker frem og tilbage omkring det og min dagplejemor synes vi skal gøre det og hun lægger tryk på, at hvis vi vælger os for at gøre det er der ingen vej tilbage. Jeg stoler så meget på min dagplejemor, at jeg valgte at gå med til det. Men hold nu op jeg havde en træls mavefornemmelse. Jeg sagde at jeg gik med til at prøve det ugen ud og hvis hun stadig ikke havde tisset på potten inden fredag, så ville jeg ikke være med til at forsætte. Jeg tænkte nemlig at det måtte da betyde, at hun ikke var klar og så synes jeg vi skulle give hende en pause og vente til sommer. Jeg kørte på arbejde og jeg må indrømme, at der blev fældet et par tårer. Jeg synes virkelig det var en svær beslutning, fordi jeg ikke var 100 % sikker på, at det var den rigtige beslutning vi havde taget.

Klokken 14.30 skrev min dagplejemor til mig, at Caroline ikke havde tisset hele formiddagen og nu var hun lige stået op fra middagslur og var også tør. Dvs hun ikke har tisset siden kl. 06.00 om morgenen. Men da hun så blev sat på potten og dagplejemoren spørger om hun har tisset, kigger Caroline bare ned i potten og smiler. Hun har nemlig tisset på potten for første gang. Det var den bedste besked jeg overhovedet kunne få den dag. Hun fik en vingummi som belønning og var helt vildt glad og stolt. Da jeg henter hende om eftermiddagen er hun helt oppe at køre over at hun har tisset på potten. Da vi kommer hjem er hun ellevild for at komme på toilettet, men der kommer ikke rigtig noget. Vi sætter os til bords og hun spiser ikke rigtig noget. Hun begynder at sidde meget uroligt og vil gerne ned. Så begynder hun nærmest at gå rundt om sig selv på gulvet og jeg spørger om hun skal på toilet. Det vil hun gerne men jeg skal gå med. Og om hun mensanten ikke både laver 1 og 2 på toilettet om aftenen. Jeg sad ved hendes side, for hun var lidt utryg ved at der skulle komme nr.2. Men jeg afledte hende med billeder på telefonen og pludselig kom det helt af sig selv. Jeg forstår intet af at hun er vendt sådan på en tallerken. Lige siden mandag har hun nok kun haft 4 uheld og ellers gør hun alt på toilettet. Hun render gladeligt der ud og siger også selv når hun trænger.  Jeg synes det er fuldstændig fantastisk og jeg er ovenud lettet og ikke mindst pave stolt af min lille pige, som har smidt bleen og snart skal i børnehave som hun selv siger. Så nu er det slut med to blebørn. Det er altså vildt. Jeg kan slet ikke forstå at det nærmest kun har taget et par dage at smide bleen. De sidste dage har der slet ingen uheld været. Jeg er SÅ glad for at jeg lyttede til min dagplejemor, for ellers havde hun da gået med ble endnu 🙂 

Så det der har virket for os er:

  • At tage skridtet fuldt ud og sige at vi ikke har flere bleer, kun til natten
  • Belønne hende
  • Tryghed, ro, støtte og nærvær når hun sidder på toilettet
  • Bevare roen når hun har uheld, så hun ikke føler sig forkert. Og fortælle hende at det er helt okay

Og hvis det hele går i hårdknude tror jeg bestemt ikke man skal være bange for at sige pyt. Vi giver det en pause. Men jeg tror det er rigtigt, at man skal gøre det 110% eller lade helt være. Det virkede i hvertfald slet ikke da vi kun gjorde det halvt. Jeg håber du kan bruge denne lille fortælling hvis du står i samme projekt med at smide bleen og/eller hvis I har andre gode erfaringer, så skriv dem endelig i kommentarfeltet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.