Status på projekt sommerform i maj

Projekt “sommerform” er startet godt

Den 1. maj startede jeg projekt “sommerform efter endt graviditet”. (Du kan læse indlægget her
Da jeg ikke har været aktiv i over et halvt år pga graviditets gener, valgte jeg at starte stille ud med en udfordring om at gå 70 km i maj måned. Hvorfor lige 70 km? Tjaa, det blev 70 km, fordi det giver lidt mere end 2 km om dagen, hvilket jeg tænkte var et realistisk mål. Hvis der er 1 eller 2 dage, man ikke kommer ud at gå, så bliver det hurtigt til mange kilometer på en gang. Da jeg startede udfordringen, kunne jeg stadig mærke at mine led (især hofter og symfysen) var bløde pga graviditetshormoner, og jeg vidste derfor heller ikke hvor meget jeg kunne holde til. Idag den 31. maj kan jeg stadig mærke, at jeg skal passe på med at presse min krop for meget. Den længste distance jeg har gået er 9 km, hvilket jeg godt kan mærke er lige på grænsen til hvad min krop kan holde til endnu. 

Har du lige født eller trænger du til at komme igang igen, så lav dig en udfordring og gerne sammen med en veninde. Jeg brugte appen Endomondo, som er perfekt til at holde styr på kilometerne. Derudover kan man oprette en udfordring sammen med sine venner i appen. Så kan du hele tiden følge med i hvornår og hvor langt dine venner går og det er altså vildt motiverende. For hvem vil ikke ligge nr. 1 på listen 😀

Nå, men I skal selvfølgelig ikke snydes for hvor mange kilometer jeg fik gået i maj 😉 Det er faktisk gået over al forventning og jeg har fået rundet de 100 km. Helt præcist er jeg kommet op på 107 km. Det er jeg altså ret godt tilfreds med og jeg har helt sikkert fået blod på tanden til at lave endnu en udfordring i juni måned. Den kommer på bloggen i morgen. Så er du også klar på endnu en udfordring, så læs med i morgen 🙂

sommerform
Dejlig gåtur til den genfundne bro i Vestbirk
På vej i dagpleje med morgenmaden i hånden 🙂
sommerform
Aldrig gå ned på udstyr 😉
Sommerform
Smuk aften tur i Vestbirk

God dag til jer

//Lykke 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *