Hjemmebagte fødselsdagsboller i snemandsforklædning
Rigtige fødselsdagsboller er luftige og lette og det er lige hvad de her her snemænd er. Og de kan sagtens laves dagen i forvejen, de er stadig super lækre dagen efter 🙂
Opskrift på fødselsdagsboller
- 3 dl lunken vand
- 50 g gær
- 2 dl olie
- 2 dl kernemælk
- 1 tsk salt
- 2 æg
- 300 g grahamsmel
- 650 g hvedemel
Pynt
- Store skumfiduser
- grammofon plader
- tandstikker
- Røde snørrebånd
- Sukkerøjne
- Flormelis til glasur
- hvid, brun og orange glasur. (Jeg har brugt pastafarve til den orange og kakaopulver den den brune)
Sådan gør du:
- Opløs gæren i vand og kernemælk
- Tilsæt olie, kernemælk, salt og æg
- Tilsæt grahamsmel og hvedemel og giv det en ordentlig omgang på røremaskinen
- Lad dejen hæve i 30 min
- Form tre boller ad gangen med lidt forskel i størrelsen. Brug den mindste til hoved og de to andre til krop. Læg dem med ca 1/2-1 cm fra hinanden. De hæver og skal nok komme til at hænge sammen. Når al dejen er formet til snemænd, lægges et viskestykke over og de skal nu efterhæve i 20 min
- Bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 20 min alt efter størrelse.
- Flyt forsigtigt bollerne over på en rist hvor de kan køle af.
- Pynt nu snemændende med et halstørklæde af snørrerbånd, lav en hat ved at stikke en tandstik igennem grammofon pladen og sæt en skumfidus fast på enden. Stik tandstikken ned i den øverste bolle, genre så hatten kommer til at sidde lidt på skrå.
- Lav en glasur af flormelis og vand. Den må hverken være for tynd eller tyk. Hvis den bliver for tyk, vil den ikke hæfte ordentlig på bollerne og hvis den bliver for tynd vil den ikke kunne holde faconen.
- Sprøjt 4 knapper på de midterste boller. Sprøjt to klatter som “lim” der hvor øjenene skal sidde.
- Lav en lille skål med lidt glasur og tilsæt en lille smule gul og rød pastafarve, så du får den ønskede orange farve. Put det i en plastikpose og klip et lille hul i hjørnet og sprøjt nu en lille “gulerods” næse.
- Lav en ny lille skål med lidt glasur og kom lidt kakaopulver i, så du får den ønskede farve. Måske der skal et par dråber ekstra vand i, da kakaoen godt kan suge lidt af væsken. Kom det i en ny plastikpose og klip et lille hul i hjørnet og sprøjt en mund.
Bollerne kan som sagt sagtens laven dagen i forvejen med pynt og det hele og blot pakkes ind i en stor plastikpose eller med sølvpapir over. Boller er også fryseegent, dog uden pynt.
Se også gerne andre sjove ideer til fødselsdagsboller her 🙂
I er også meget velkommen til at følge med på min instagram Lykke_Lykke hvor jeg dagligt lægger forskellige kreative ideer op, hvilket I også kan se på min facebookside Lykke-Lykke
Tusind tak fordi du havde lyst til at læse med:)
PS: Der er nisser på billederne, da det var vores nisser i december måned der lavede disse boller til pigerne, men jeg har været så heldig at lokke opskriften ud af dem 🙂 Håber I kan lide dem.